Her en lille præsentation af os - de nye ejere af Breinholtgaard.
Først en kæmpe tak til Birthe & Flemming for tilbuddet om at købe Breinholtgaard - og ikke mindst for den tillid de har vist os, ved at give os lov til at overtage deres livsværk.
Vi var aldrig et øjeblik i tvivl, og brugte derfor vores sommerferie på Breinholtgaard - så vi kunne sætte os ind i arbejdsrutinerne.
Siden 1986 har vi været de lykkelige ejere af i alt 26 Basset Hounds og 1 Grand Basset Griffon Vendeen - pt. 1 hanner og 2 tæver i alderen 1 til 7 år.
Vi har opdrættet, udstillet, importeret/eksporteret og trænet Bassets i både lydighed, agility, sweiss mv. Udover når næsen skal bruges så får man ikke meget foræret,
når man arbejder med en basset - men de er utrolige arbejdsglade, når de bliver trænet med konsekvens, kærlighed og forståelsen for racen og deres forskellige personligheder. Vores mange års erfaring med Bassets oplever vi med fordel kan bruges i vores samvær med Retrieverne - og det var da også vores forventning.
Selv om vi aldrig tidligere har haft pension er det ikke helt nyt for os at tage os af andres hunde. Anne-Therese tilbragte mange skoleferier som kennelpige på Fyn.
Hendes første job fik hun som 12 årig - og var i 4 år hundelufter & reservemor for en Basset Hound. "Benoit" lagde senere navn til vores kennel, da René også nåede at møde og forelske sig i denne skønne basset - da Benoit var blevet en "ældre herre". Derudover har vi lagt hjem og hjerterum til hunde, som trængte til socialicering, hunde i import karantæne - og ikke mindst de af vore "hvalpe" der jævnligt har holdt ferie hos os.
Vi vil hermed benytte lejligheden til at takke for de "gamle" kunders fine modtagelse af os - og de nye kunder, som er kommet til, siden vi overtog Breinholtgaard.
Vi er godt klar over, at Birthe og Flemming har ydet en super god service - og vil blive savnet.
Vi vil gøre vores til, at Breinholtgaard drives videre i samme ånd - så vore kunder og retrieverne fortsat kan nyde deres besøg på Breinholtgaard.
Mange hilsner - og velkommen til Breinholtgaard
Anne-Therese & René.